10 Nye opbygninger til Loxam
Vi har for nyligt leveret den sidste ud af 10 opbygninger. Opbygningerne er leveret til Loxam i samarbejde med Volvo Truck Center Taastrup.
Vi har leveret 10 knækladsbiler monteret med vende-ramper, 6.7 tons spil og automatisk flydestilling – Der er installeret manøvreventil til ramper og spil.
Derudover er der 35 surringer placeret efter kundens ønske, bakkamera, optrin under ladbund i begge sider. Der er monteret stigebeslag til 5 m stige i bagenden – netop fordi disse ting opfylder kundens behov og ønsker.
Bilerne er udstyret med 8 arbejdslys – 2 stk. i forsmækken og 3 stk. på hver side under ladbunden.
Den er derudover udstyret med bagudvendt blitz i forsmækken og blitzblink i bagenden der blinker ud til siderne.
Som der kan ses på billederne er der monteret værktøjskasser på bilen. Værktøjskasserne har hver 2 skuffer og har varme og lys monteret deri.
I værktøjskasserne er der indbygget en booster til starthjælp.
Bilerne er veludstyret efter kundens ønsker.
På 4 ud af 10 biler er der monteret en HMF-1320-K3 kran med fjernbetjening og oliekøler.




